Jeg hører mig selv sige, at jeg finder forfaldet langt mere interessant.
Nogen har stillet en maskine, der brummer fælt, i mit rum, jeg har kun det ene. Nogen har røget noget meget useriøst i det andet rum. Og køleskabet bipper. Skraldespandene lugter. Jeg kan have det for mig selv, fællesrummet. Bør det være sådan? Her er tequila, én hylde med orden og Politiken. Radio, møl og udsigt over parkeringspladsen. Jeg spiser scones.
Indrømmelser:
Jeg er meget mere hjemmemenneske, end jeg lige går og tror/siger/mener/håber.
Og B-menneske.
Og meget mindre glad for kategorisering af individer, end ovenstående giver udtryk for (!)
(billede fra oh, ja... et eller andet, her unavngivet, sted på nettet)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar