13. januar 2011

Ma maison














Der er en mus i mit køkken (entre/badeværelse/garderobe), og det trækker ind ad tagvinduet. Afløbet i brusekabinen lugter, og kun én af kogepladerne virker. Mit hummer ligger på sjette sal, der er elevator udenpå bygningen op til femte sal. Jeg deler toilettet med fem fyre (!), og internetforbindelsen er ustabil som bare fanden.

Men her er skråvægge med fritlagte bjælker og udsigt over baggårde, der er højt til loftet og smukke klinker på gulvet i trappeopgangen. Her bor en sød portner-familie; hun spørger, hvordan jeg har det, og han vasker fortovene om aftenen. Deres børn deler koden til porten med enhver, der spørger. Der ligger en dyr skobutik i stueetagen og sushirestauranter i hobetal nede ad gaden.

Jeg har drukket flaskevand siden september, og mine gæster har medbragt varme sokker, kager og champagne.

Her bor jeg fint, skønt og beskidt. Et par uger endnu.

(billedet af Ratatouille er fra google image)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar