Natskygge

Det er sådan en aften, jeg må være alene hjemme med allergien og huden, der klør. Aftenlyset smyger sig om stole og bøger i hjørnerne, et væg-til-væg tæppe af træthed og ømme ben. Jeg kan sidde og se på mine grønne gummistøvler og kun håbe på en dag at skulle Ud og stjæle heste. Giv mig et hus i skoven, giv mig et nyt klippekort. I morgen fylder jeg Siri Hustvedt og hendes nerver i en lædertaske og svømmer til Rungsted. Der er kun få dage til, at første gang var et år siden.

Klart er det, at så snart man har skrevet natskygge og om allergisk mørke, så bryder solen frem mellem dagens regntunge skyer. Hvad skal man dog stille op?

(Billedet er sikkert ikke uden ophav, men her er det hentet fra en folder på min computer. Hytten står der nok endnu.)